TURNERINGSINFO:

Tid og sted:
Turneringen foregår i perioden 7. september - 11. september og spilles på HTK's anlæg.

Tilmelding:
Tilmelding skal ske senest den 1. september på listerne i klubhuset eller ved at sende en mail til helle@helsingortennis.dk

Rækker:
Der bliver kåret en klubmester i følgende rækker og kategorier:
Mesterrække (Seniorholdspillere, Juniorer + alle andre)
A-Række (Veteran holdspillere)
B-Række (Motionister)
Der er HS, DS, HD, DD og MD i alle rækker!
Man kan max. tilmelde sig én singlerække og én doublerække eller to doublerækker.
Der skal være minimum 3 tilmeldte spillere/par for at en række oprettes!

Deltagergebyr:
Det er gratis at deltage.

Spilletider:
Der spilles alle dage i perioden 7/9 - 11/9, begge dage inklusiv. I hverdagene spilles der kl. 17.00-20.30 og i weekenderne spilles der i tidsrummet 09.00-18.00.
Hvis der er enkelte dage i perioden hvor man slet ikke kan spille, skal det oplyses sammen med tilmelding.

Spillerne er selv ansvarlige for at "holde øje" med spilletidspunkter. Kommer man ikke til det annoncerede tidspunkt og har man ikke meldt afbud, vinder modstanderen uden kamp.

Program:
Programmet for alle rækker kan ses her på siden og i klubhuset, senest torsdag den 4. september 2011

Turneringsregler:
Alle kampe spilles bedst af 3 sæt og tie-break ved stillingen 6-6 i alle sæt.

Kampene spilles uden dommer - dvs. man dømmer på egen banehalvdel og accepterer de domme modstanderen oplyser på sin halvdel.

Turneringsledere:
Helle Wulf og co.!